Ankerkraut Magic Dust – stjerne-rubben
Hvis der er noget vi kan og er stolte af her hos Ankerkraut, så er det vores BBQ-rubs! Med krydderier, stærke eller milde, i strødåse eller glas med korklåg, til fisk, kød og alt andet: Vores krydderiblandinger til at drysse eller røre i hjemmelavede marinader med wow-faktor er ikke kun til grillfans. Helt øverst på skamlen som top-seller indenfor BBQ står Ankerkraut Magic Dust Rub. Hidtil ubesejret! Der er en harmonisk kombination af røget paprika, lidt stærkhed fra peber og jalapeño samt selvfølgelig salt til at få alle nuancerne med. En knivspids rå rørsukker sørger for spændende søde undertoner til den stærke krydring ved tilberedning over åben ild. Sukkeret begynder at karamellisere under grillningen og danner ikke bare lidt sødme, men endda en karamelagtig smag i ganen.
Den utrolige Magic Dust-opskrift sørger for magien
Magic Dust sørger med sine ingredienser, herunder sød og røget paprika, hvidløg og spidskommen, for magiske øjeblikke ved grillen. Navnet siger det hele! Den knaldrøde farve og den fantastiske aromatiske smag er nok det bedste trylletrick, som du kan vise med paletkniven i stedet for en tryllestav. Man kan sige, det er en succesfuld opskrift på et vellykket show. Publikum vil ganske enkelt blive begejstrede. Uanset om dine gæster er vegetarer, dine kritiske venner, ungerne eller steak-elskeren, så kan du gøre indtryk på dem med Magic Dust, der har lidt for enhver!
Opskriften er klar, men spørgsmålet er, hvordan man bruger Magic Dust korrekt. Det er egentligt så let som ingenting, brug bare en til to spiseskefulde af det røde pulver til 250 g grillmad (kød, tofu, grønsager osv.). Den mængdeangivelse er selvfølgelig kun et råd fra os. Det bedste er selv at prøve sig frem med Magic Dust og finde frem til sin egen smag. Hvad synes du bedst om: rent som drys og rub eller rørt sammen i en marinade? Som lidt inspiration giver vi dig gerne endnu en Magic Dust-opskrift med på vejen, som du kan afprøve med det samme. Det skal blive godt!
Lav BBQ-herligheder selv med den rigtige anvendelse
Er du godt træt af færdigmarinerede kødstykker fra køledisken? Det kan vi godt forstå. For det meste ser de nemlig dejligt krydrede ud med deres lysende orange eller grønne farve. Derfor regner man med intensive aromaer af paprika eller krydderurter, men man bliver ofte skuffet: Der er ikke meget tilbage af marinadens smag, når det er færdiggrillet. Endnu værre er det, når smagen forbliver, men det smager ikke godt. Dertil kommer problemet, at du ikke rigtig ved, hvad den skinnende grillmarinade indeholder, når det er marineret fra butikken.
Heldigvis findes der en ganske simpel løsning på dette problem, og den lyder: Lav det selv! Med den rigtige og meget enkle brug af vores Magic Dust Rub vil du skabe lækkerier fra grillristen, som dine gæster aldrig før har oplevet! Denne blandings krydderier begynder at danse saltet, krydret og samtidig aromatisk på din tunge som flammerne i din kuglegrill.
Giv din grillmad et rødt slør af rent Magic Dust, eller bland fx rubben med olivenolie og/eller yoghurt for at skabe en cremet marinade. Den kan du lægge kødet, osten, grøntsagerne osv. i, og også pensle med under grillningen. På den måde holder det hele sig fuldt af saft og smag over kullene. Hvis dette ikke altid er nok til at skabe magien, så brug den enkleste måde, og drys simpelthen lidt Magic Dust-pulver over det færdiggrillede. Det er en fryd for både øjne og mave! Det er slut med at købe og ærgre sig bagefter, og i stedet lave det selv. Det smager alligevel bedst!