Om cayennepeber
Det har mange navne: For eksempel spansk peber, rød peber eller djævlepeber. "Capsicum frutescens" er det latinske begreb for det danske ord "cayennepeber" – men navnet er egentlig vildledende! Det drejer sig nemlig ikke frugten fra en peberplante, men en chili. De stærke frugter bliver tørret og malet for at tilføre styrke til forskellige retter. Med godt 30.000 op til 50.000 Scoville har de en styrkegrad på 6/7. Men cayennepeber smager ikke kun stærkt: På samme måde som Chipotlechili har de også en røget og let bitter note.
Denne enestående smag passer godt til mange retter, især kød som lam eller kylling. Fyldigere retter fra ovnen, for eksempel en gratin, men også supper kan godt tåle et skud krydderi efter smag. Insidere sværger også til at tilsmage desserter og drikke med den stærke chili: Cayennepeber kan således bruges til mange formål!
Her vokser (chili-)peberen
Cayennepeberplanten er en lille busk, der maksimalt bliver 50-90 cm høj. Bladene varierer mellem de forskellige arter – både farve og form findes i mange varianter, fra runde til ovale og fra grønne til røde med alt derimellem! Frugterne er heller ikke ens. Der findes både en lille spids, rød variant og runde i orange-gule nuancer.
Da planten også er flot med sine klare, kulørte farver, har mange mennesker med grønne fingre også busken stående i haven. Så er chilifrugtens intense smag bare en behagelig bonus. De modne frugter falder ikke af, men bliver høstet med hånden. Når du køber vores cayennepeber online, får du de røde, allerede modne cayennepeberfrugter tørret og malet i et glas, men til mange formål bliver frugterne også høstet i umoden, grøn tilstand. I dag kommer cayennepeber for det meste fra Afrika, men også andre lande som Ungarn, Spanien og Portugal eksporterer de stærke chilier.
De plukkede frugter tørres i solen eller i en ovn. Anvendelsesmulighederne er utallige: Røget eller grillet, marineret hele i olie eller eddike, malet og tørret som pulver direkte i krydderier eller retter eller hakket til saucer. Hvis nogen beder dig om at skrubbe hen, hvor peberet gror, så ved du nu i det mindste, hvor du kan finde cayenne-varianten! ;-)
Krydderiets oprindelse
Hele 7.000 år før Kristi fødsel skal aztekerne have opdaget de stærke frugter. Omkring det 15. århundrede kom spanierne til Sydamerika og fik nys om den kulinariske åbenbaring, som de gerne anvendte som erstatning for det almindelige peber. Derfra bragte spanierne cayennepeber med hjem og derfra spredte det sig til hele Europa. I dag er krydderiet kendt i stort set hele verden og er især en uundværlig del af det indiske og thailandske køkken. Risretter og gryderetter får en vidunderlig smag og et ekstra pift med en stærk røget nuance.
Men hvad er helt nøjagtig forskellen mellem cayennepeber og den klassiske chili? De ligner hinanden temmelig meget og har også mange af de samme egenskaber. For at give dig et kort svar: Cayennepeber er helt enkelt meget stærkere! Chilipulver indeholder ofte også andre ingredienser som hvidløg, mens djævlevarianten kun består af malede chilier.