Fåreostkrydderi grill

Ost af fåremælk

Navnet afslører allerede, at denne særlige ost ikke er fremstillet af komælk, som almindelig ost, men af fåremælk. Smagen og duften er mere aromatisk end ved klassisk mælk fra køer.

I det fleste tilfælde modnes osten i en saltlage under fremstillingsprocessen, hvilket giver den en smag, der ikke er til at tage fejl af. Der er masser af tilberedningsmuligheder i køkkenet eller på grillen med fårevarianten som ved mange andre slags oste: Den kan tilberedes i ovnen, fx en gratinform, hvor den hvide masse kan bages herligt gylden sammen med olie, tomater og rødløg. Gratineret fåreost smager særlig godt til brød eller baguette, der er en klassisk græsk forret.

Der findes en lang række lækre opskrifter med denne delikatesse, og du kan fx også grille den. Den smager cremet og krydret saltet sammen med lidt stegte grønsager (squash, peberfrugt, tomater, græskar osv.). Eller du kan lave den bløde ost til en dip, der smager godt sammen med kød og fisk fra ovnen eller grillen. Uanset hvad du finder på, gør det med kærlighed og de rigtige krydderier: Vores fåreost / feta-grillkrydderi ser rigtig tiltalende ud med pulverets røde farve, der kan kun være tale om REN UMAMI! Sød paprika, en knivspids havsalt, rørsukker til sød afbalancering, hvidløg, sennepsmel og kraftig sort peber er kun halvdelen af de aromatiske ingredienser i vores blanding, som du kan smage dine yndlingsopskrifter og -retter med ost til med.

Hyrdeost, fåreost eller feta?

Så er der begreber som "feta" og "hyrdeost" ... hvad skal de betyde? Er de i virkeligheden det samme eller lidt forskellige? Og hvad er evt. forskellen?

Helt grundlæggende kan alle tre begreber betyde det samme, nemlig den samme hvide, saltede ost, der er så nem at smuldre med fingrene og fx kan drysses på ovngrønsager. "Feta" er et beskyttet navn, det er fåreost dog ikke. Den beskyttede oprindelsesbetegnelse kommer an på oprindelseslandet og gør, ligesom for champagne eller parmesan, at man kun må kalde den feta, hvis den er fremstillet af græsk fåremælk. Det betyder, at mælken skal stamme fra får, der har gået på græsk jord, og osten efterfølgende skal være modnet i en saltlage.

Får giver dog ikke mælk hele året rundt. Hvad gør man så? Man griber til gedemælk! I den originale opskrift på feta må maksimalt 30 procent af mælken nemlig stamme fra geder – det er som regel afgørende for smagen. Enhver feta er altså en fåreost, men det er bare en overordnet betegnelse. Men alle fåreoste er ikke feta, for der findes ostetyper af fåremælk, der er lige så hårde eller bløde som en pecorino eller en roquefort. Er du med så langt? Begrebet har været beskyttet siden 2002, da det blev vedtaget af EU-Kommissionen.

Opfundet i Grækenland

Der har været produceret feta i Grækenland siden antikken. Begrebet "fetta" stammer fra italiensk, hvor det betyder "skive", og blev optaget i græsk, da den færdigmodnede ost både dengang og i dag mest skæres i tynde skiver og sælges sådan.

En af de mest populære retter i Europa er vel fetasalat med melon, der er blevet en regulær trend i de seneste år. De saftige, kolde stykker vandmelon blandet med små, hvide ostestykker må ikke mangle til en grillfest. Det er ikke bare smagen, der gør denne kombination interessant, den ser også godt ud med sine røde og hvide farver.

Den bløde, salte ost egner sig også som fyld: Grill- eller ovngrønsager som squash eller peberfrugt bliver ekstremt saftige og aromatiske, hvis de fyldes med ost inden stegningen. Hertil passer en dip som hjemmelavet tzatziki, en håndfuld grønne og sorte oliven, og grækenlandsfornemmelsen er perfekt! Festmåltid som på en ferie. Ankerkraut-krydderiblandingen hjælper med at få enhver ret til at smage krydret og af lidt Grækenland. Drys den ganske enkelt over eller rør den i, uanset om fetaen er bagt eller frisk. Butterdej kan også glimrende fyldes med osten, fx sammen med lidt spinat og/eller laks. Bare kom i gang!